Om Chapter Lane

Chapter Lane er skabt ud fra en kærlighed til bøger, læsehygge og følelsen af at træde ind i en lille, personlig boghandel, hvor der altid venter noget nyt på hylderne.

Hos os finder du håndplukkede bogpakker, Blind Date med en bog, temabokse og bogabonnementer, hvor bogen selvfølgelig er hovedpersonen – men hvor vi også har gjort lidt ekstra ud af alt det omkring den.

En lille boghandel med overraskelser

Tanken bag Chapter Lane er, at det gerne må føles lidt som at gå ind i en hyggelig boghandel, hvor nogen allerede har gjort sig umage med at finde noget, der passer til dig.

Du vælger retningen – for eksempel din genre – og så finder vi bogen.

Nogle gange ved du lidt om, hvad du får. Andre gange er det en rigtig Blind Date med en bog, hvor titlen først afsløres, når du pakker den ud.

Det er netop overraskelsen, vi elsker.

Mere end bare en bog

Vi synes, en bog bliver endnu bedre, når der følger lidt stemning med.

Derfor bliver vores bogpakker pakket med omhu og ledsaget af små hyggelige og bookish ting. Det kan være noget varmt at drikke, en lille snack, et bogmærke, papirvarer eller andre overraskelser, der passer til pakken og årstiden.

Det skal føles lidt som en gave at åbne en pakke fra Chapter Lane – også når du har købt den til dig selv.

Blind Date med en bog

Vores Blind Date-koncept er til dig, der gerne vil slippe lidt af kontrollen og lade dig overraske.

Du vælger din genre, og vi håndplukker en bog til dig. Bogen pakkes ind, så titel og forside er skjult, og sammen med den får du små hints, hygge og bookish detaljer.

Ingen lange lister og ingen endeløs scrolling.

Bare følelsen af at få anbefalet en bog af din lokale boghandler – og først opdage hvilken, når du åbner pakken.

Bogpakker og abonnement

Hos Chapter Lane kan du både købe en enkelt bogpakke eller vælge et bogabonnement, hvis du gerne vil have ny læsehygge med jævne mellemrum.

Derudover laver vi løbende særlige temabokse og sæsonpakker – fra efterår og Halloween til vinterbadning og andre små universer, vi får lyst til at bygge en bogoplevelse omkring.

Nogle pakker findes fast. Andre kommer kun i et begrænset antal.

Det er en del af charmen.

En lille dansk bogbutik

Chapter Lane er en lille dansk virksomhed, hvor der ikke er langt fra idé til færdig bogpakke.

Bøgerne bliver udvalgt, produkterne fundet, papirvarerne lavet og pakkerne pakket én for én.

Vi prøver ikke at være den største boghandel.

Vi vil meget hellere være den lille boghandel, du får lyst til at kigge forbi igen, fordi der altid er lidt hygge, en ny anbefaling og måske en overraskelse, du ikke vidste, du manglede.

Velkommen til Chapter Lane

Chapter Lane er til dig, der elsker en god bog – men også alt det, der hører til.

Den varme drik.
Bogmærket mellem siderne.
En mørk aften under tæppet.
En pakke, der er gjort lidt ekstra ud af.
Og følelsen af at opdage din næste bog uden helt at vide, hvad der venter.

Velkommen til Chapter Lane – den lille boghandel på nettet, hvor din næste læseoplevelse kan begynde med en blind date. 📚